Sneppejagt over stående hund

Midt i november havde Huntem muligheden for at være med på en sneppejagt i en dansk plantage. Jagten foregik med dygtige stående hunde under tæt på optimale vejrforhold. Sneppejagt er en fascinerende, men også uforudsigelig jagtform, da jægeren ikke med sikkerhed kan vide, hvornår sneppen er at finde i skoven.

Sneppejagt med stående hund er baseret på et enestående samarbejde mellem hunden og dens fører, der bruger talrige træningstimer på marken og i skoven for at etablere det afgørende tillidsbånd. På den måde øges chancen for de gode jagtoplevelser og jagtheld.

Huntem fulgte Thomas Klit, der er en dygtig og erfaren sneppejæger og passioneret hundefører. Thomas er opvokset i en familie, der altid har interesseret sig for stående hunde, herunder især breton’er og siden også engelske settere. Derfor har han naturligt overtaget denne interesse og har gennem mange år aktivt deltaget på markprøver i såvel ind- som udland. I naturlig forlængelse heraf fungerer Thomas også som markprøvedommer.

Han har et raffineret øje for den enkelte hunds egenskaber og formår gang på gang at udfolde dens potentiale gennem vedholdende træning. På den baggrund har Thomas med sine hunde opnået mange vinderplaceringer, herunder også dansk og svensk mester inden for de engelske hunderacer.

Skovsneppen – en uforudsigelig fugl

Skovsneppen er en eftertragtet fugl for mange jægere. Den er blandt de mest fornemme jagtbare fugle i Danmark, og denne status har den smukke fugl også i andre lande. Sneppen er i modsætning til de fleste andre vadefugle tættere knyttet til skoven end til stranden og engen. Den yngler over hele Skandinavien og begynder sit efterårstræk mod Sydeuropa, når den første frost indfinder sig.

Dens foretrukne fødekilde er regnorme, som den finder med sit lange og følsomme næb i skovbunden og på marken. Den har sin rede i skovbunden, hvorfor den fra naturens side er perfekt kamufleret til et liv på disse præmisser. Selv for erfarne sneppejægere kan det være svært at forudsige sneppens færden. På dage med lave forventninger om sneppefald, kan man blive overrasket over antallet af snepper, der med deres karakteristiske klappende vinger flyver op mellem træerne.

På andre dage med høje forventninger kan skoven synes forladt og stille. Denne uforudsigelighed bidrager til spændingen i jagtoplevelsen. Sneppen har tilmed en særlig flugt, som er vanskelig at forudsige og udfordrer skytten i mulige skudsituationer. Dens udseende med relativt store øjne på siden af hovedet bevirker, at den kan se i en bred vinkel fremad og bagud, hvilket den udnytter i sin flugt gennem skoven – det kan for jægeren se ud, som om sneppen kaster sig fra side til side mellem og bag træer i høj hastighed. Man ved ganske enkelt aldrig, om jagtheldet på sneppen tilsmiler en.

Hunde med sans for sneppejagt

Sneppejagt over stående hund kræver en del af både hund og fører for at blive en succes. Hundene skal være gode til først at behandle fugle som fasaner og agerhøns på marken, før de kan tage skridtet og blive gode ”sneppehunde”. På marken skal hundene lære at tage stand for fuglene, holde standen og rejse fuglene på kommando. De skal også lære at bevæge sig i et rigtigt søg i vinden for dermed at kunne mærke færten fra fuglene.

Alle disse erfaringer fra marken er meget brugbare for hunden, når marken skiftes ud med skoven. Det skal dog indskydes, at man allerede fra hunden er hvalp med fordel kan tage den med på små træningsture i skoven, for at den indlærer kontakten til sin fører i et terræn, hvor betingelserne er anderledes end på marken. Den visuelle kontakt er betydeligt mindre, så hunden har brug for at lære at holde kontakten med sin fører, selvom denne ikke kan ses. Kontakten er afgørende for, at hunden ikke bare jager for sig selv.

De første snepper

Tilbage til sneppejagten i plantagen. Denne dag havde Thomas fire hunde med i bilen. De fordelte sig over tre engelske settere med forskellig alder og erfaring og en breton på fire år. Både breton’en og den ene setter har opnået flotte resultater på diverse markprøver, så de har allerede bevist deres gode evner på marken. Alle fire hunde har været i aktion, når det kommer til sneppejagt, men de har meget forskellig erfaring. Især den yngste setter mangler at få knækket ”sneppekoden” helt.

Inden de første hunde blev sluppet i skoven fik de orange dækkener på. Dækkenerne gør det meget nemmere at se de arbejdende hunde i skoven, og de har også den fordel, at de beskytter hundene mod brombær og skarpe grene. Her for uden sætter Thomas gps-halsbånd på alle hans hunde under sneppejagt, hvilket er en stor fordel, når hundene opnår stand. Endeligt bærer hundene også traditionelle “sneppeklokker”, som gør det lettere at følge hundene i den tætte skov.

I det første slip gik de to mest erfarne settere Phineas og Candace sammen. Efter ganske få sekunder blev sneppeklokkerne tavse. Dagens første stand var opnået. Kort efter fandt vi de to hunde under et gammelt, kroget fyrretræ. Her stod de side om side i en stram stand. På kommando lettede de en sneppe, som vi desværre ikke kunne få et frit og forsvarligt skud til. Pyt, nu var jagten i gang, og det hele virkede rigtigt lovende.

Kamera versus haglbøsse

En del af denne jagtdag handlede for Huntem om at få nogle flotte billeder af denne fascinerende jagtform, hvorfor der skiftevis blev skudt billeder med kamera og skudt med haglbøsse. Dette skiftende fokus gjorde desværre ikke skydningen på de hurtige snepper lettere, men i løbet af et par fuglesituationer havde vi endelig en gunstig situation. Den seks år gamle engelske setter Phineas trak pludselig an i stram stand ned mod en lavning i skoven.

På ordre rejste den en sneppe, som det lykkedes os at skyde. En dejlig fornemmelse at se den flotte fugl i munden på den stolte setter. Dette var sneppejagt, når det er allerbedst. Hele situationen fra stand til apportering berammede netop, hvorfor denne jagtform er noget ganske særligt.

De kommende timer bød på masser af smuk natur, flot hundearbejde og hurtige skovsnepper. Da vi et par timer senere gik mod den medbragte madpakke, havde vi fire smukke skovsnepper i galgen. Med lidt held kunne dette tal godt have været fordoblet. Sådan er sneppejagt dog ofte. Det er langtfra alle snepper, som bliver leveret.

Ny hund – nye muligheder

Efter frokost flyttede vi os til en anden del af plantagen. I samme forbindelse valgte vi at skifte setterne ud med breton’en. Breton’en er en fransk fuglehund, der oprindeligt målrettet er avlet til sneppejagt i Bretagne, heraf hunderacens navn.

Hunden Kenzo blev sluppet alene, da den gerne øger sit tempo, når den mærker konkurrencen fra andre hunde om først at finde fugl. Fart er ikke nødvendigvis en fordel under søget i skoven, fordi snepperne helst ikke skal føle sig alt for pressede af hunden.

Den kompakte hund startede ud i et formidabelt tempo, måske et gear for højt, men det skulle hurtigt vise sig, at den havde næsen med sig. På et skovhjørne snurrede den skarpt rundt i stand. På ordre fra Thomas rejste den en sneppe, som vi desværre ikke havde skudchance til.

Kenzo fortsatte sit energiske søg i en større skovrydning. Stik imod alle odds tog den stand ude på det åbne. Ikke et sted, hvor vi havde forventning om at finde en sneppe. Det skulle dog endnu engang vise sig, at sneppen er en uforudsigelig fugl, da Kenzo trak an på fært, før han på ny stod i en stram stand ude på åben felt. På ordre rejste hunden en sneppe, som vi skød to skud på. Den viste tydeligt tegn på at være ramt.

Alligevel kæmpede fuglen sig over de nærmeste fyrretræer og var væk. Vi kiggede forundret på hinanden og gik i fuglens retning. Ganske hurtigt trak Kenzo igen an, for selv at udrede standen og tage den dødskudte sneppe med sig tilbage. En flot situation der viste at denne hund allerede har taget store skridt imod at blive en rigtig god sneppehund.

En fantastisk jagtdag

Vi sluttede vores jagt i et område, hvor der tidligere havde været mange snepper. Det skulle dog vise sig, at vi ikke fandt så mange fugle her, som vi måske havde forventet. Men det er jo aldrig til at vide med sikkerhed, når det gælder sneppejagt.

Hundene havde dagen igennem leveret et fantastisk arbejde. De havde arbejdet hårdt i den ufremkommelige plantage for at finde snepper, imens de hele tiden holdt kontakten til Thomas, der meget få gange gav dem anvisninger i søget. De gik selvstændigt efter at finde fugle, ligesom en dygtig fuglehund naturligt gør.

Da vi til slut indstillede jagten, lød status på syv smukke skovsnepper. Hundene virkede stadig til at have energi tilbage, selvom trætheden også var tydelig hos flere af dem. Det havde været en helt igennem flot og klar efterårsdag, som på alle måder indeholdt netop det, som sneppejagt med stående hund handler om.

Der skal lyde en stor tak til Thomas for hans gæstfrihed og lyst til at dele sin store passion for sneppejagt og fuglehunde med Huntem.