Når kalenderen rammer den 16. maj, drager tusindvis af danske bukkejægere ud ved solopgang. Forventningens glæde er stor. Premieren er uden tvivl den dag, hvor der er flest danske riffeljægere på jagt på samme tid. Forberedelserne til bukkejagten har for manges vedkommende været i gang i flere måneder.
Riflerne er indskudte. Mange har trænet flittigt på skydebanen. Alligevel vil der uundgåeligt ske nogle anskydninger, og behovet for en eftersøgning opstår.
I Danmark er vi så privilegerede at have et register med dygtige schweisshunde, som man kan rekvirere, når behovet opstår, og som hurtigt rykker ud.
Schweisshundeførere er erfarne jægere, der er uddannet til at foretage den bedst mulige eftersøgning af det anskudte eller påkørte vildt.
På premieredagen havde Huntem fået mulighed for at følge den erfarne schweisshundefører Kay Viggo Kræfting og hans ligeså erfarne ruhårede hønsehund på dagens eftersøgninger i Himmerland. En dag som senere skulle vise sig at blive en af de længere.
Bud efter schweisshunden
Allerede i løbet af den første time efter solopgang ringede telefonen. De første eftersøgninger blev rekvireret. Kay Viggo noterede sig telefonnumre og mødesteder. For ikke at forstyrre andre bukkejægere, vælger han altid først at starte eftersøgningerne efter kl. 7.00. Det giver andre bukkejægere i eftersøgningsområdet en reel mulighed for ikke at møde forstyrrelser under deres morgenjagt. Ligeledes vil eventuelt anskudte dyr få mulighed for at sætte sig, hvilket i sidste ende kan betyde, at hunden nemmere kan få kontakt til disse dyr.
Heldigvis er mange jægere gode til at rekvirere en schweisshund, selvom der ikke kan findes schweiss på skudstedet, og selvom dyret ikke viser tydelige tegn på at være truffet. Den slags eftersøgninger kaldes i daglig tale kontroleftersøgninger. Disse har til formål at be- eller afkræfte, om dyret er ramt.
Bukkejagtens første eftersøgninger
Den første eftersøgning var en kontroleftersøgning, hvor jægeren ikke kunne finde schweiss på skudstedet eller havde set noget sikkert skudtegn på bukken. En tur i sporlinen gjorde det tydeligt, at der var tale om et forbi-skud til denne buk. Efter en kort afklarende snak med jægeren tog Kay Viggo videre mod næste opgave.
På den næste eftersøgning var der heller ikke synligt schweiss eller hår på skudstedet. Rekvirenten havde under tidligere sæsoner skudt til seks bukke, som han alle selv havde fundet forendt. Da jægeren og en jagtkammerat ikke fandt nogen tegn på skudstedet, begyndte tvivlen naturligt at melde sig. Jagtkammeraten troede ikke, at bukken var ramt og kørte fra morgenens jagt. Heldigvis blev tvivlen om et forbiskud manet til jorden, og Kay Viggo blev rekvireret.
Det var første gang, at jægeren valgte at ringe efter en schweisshund. Da der var blevet søgt en del rundt på skudstedet, skulle hunden bruge lidt tid, inden den havde udredt det rigtige spor.
Med stram line gik det nu af sted gennem underskoven. Cirka 70 meter længere fremme lå en flot seksender forendt med en god kugle. En lettet jæger kunne nu konstatere, at beslutningen om at ringe efter en schweisshund havde været den helt rigtige.
Denne buk var ganske enkelt ikke blevet fundet uden. Det viste sig, at bukkens lever var blevet presset ud i udgangshullet, hvorfor der ikke fandtes synligt schweiss på skudstedet. En glad bukkejæger kunne nu drage hjem med bukken, alt imens Kay Viggo var på vej mod den sidste eftersøgning denne morgen.
Fremme ved rekvirenten blev skudafgivelsen og bukkens tegn gennemgået, inden vi gik mod skudstedet.
Sporlinen sættes på hunden, og eftersøgningen er i gang.
Hunden markerer længere fremme, at der er fært.
På skudstedet finder vi en del hår og lyst lungeschweiss.
Efter at have sporet ca. 50 meter fandt hunden bukken, der lå forendt i en tykning. Også denne buk var faldet for en velplaceret bladkugle. Endnu en tilfreds bukkejæger kunne takke for det fine hundearbejde og nyde synet af sin buk. Kay Viggo og hans ruhårede hønsehund kunne nu tage hjem til et velfortjent hvil og afvente mulige eftersøgninger hen under aften.
“Stejle” udfordringer
Den første eftersøgning foregik på en stejl skrænt ned mod Limfjorden. Skrænten var tæt bevokset af brombærkrat. Jægeren kunne berette, at bukken havde tegnet for en god kugle, men var løbet ned igennem den tætte skrænt mod fjorden. Det er en svær opgave selv at finde sådan en buk uden hjælp fra en schweisshund. Kay Viggo har lært sin hund at blive ved dyret, hvis den finder det.
Fordelen ved denne adfærd er, at Kay Viggo kan gå efter hundens pejl via GPS-halsbånd og på den måde finder han også vildt i ufremkommeligt terræn. Da sporlinen ikke kunne bruges i det tætte krat, slap han hunden og lod den søge skrænten af. Efter ca. 1 minut meldte GPS’en, at hunden stod stille. Nu var det kun op til Kay Viggo at kravle ned til den. Ganske som forventet havde hunden fundet bukken.
Tilbage var at slæbe bukken op ad skrænten. Turen sluttede uheldigvis med, at bilen satte sig fast på en skovvej, hvor den måtte skubbes fri.
På sporarbejde i mørket
Solen var nu gået ned, og mørket begyndte at sænke sig. Det betyder, at man uden en schweisshund kan have svært ved selv at finde frem til en eventuelt nedlagt buk.
Sporet er fundet, og eftersøgningen går i gang.
Hunden trækker ivrigt for at komme frem ad sporet.
Efter ca. 60 meter på sporet fandt hunden en flot seksender i en grantykning. Også denne buk var løbet med en god bladkugle. Den unge rekvirent takkede for hjælpen og kørte stolt hjem med sin buk.
Kay Viggo arbejdede ihærdigt videre i yderligere tre timer med tre eftersøgninger, før dagens arbejde var veloverstået.
Samlet set havde Kay Viggo eftersøgt otte bukke på premieredagen, hvoraf de fem bukke blev fundet forendte. De resterende tre bukke var to forbiskud og et strejfskud, der kortvarigt havde væltet en buk omkuld. Bukken var ikke ramt i kroppen, så den klarer sig.
Kay Viggo kunne slutte sin dag klokken 2.30 og se tilbage på nogle fine oplevelser med hunden.
Hatten af for schweisshundeførerne
At følge en schweisshundeførers arbejde på en jagtdag giver et godt indblik i, hvilket
forbilledligt arbejde disse ildsjæle leverer for deres rekvirenter og særligt i vildtets interesse.
Kay Viggo har indtil videre haft mere end 650 eftersøgninger og gengiver det meningsfulde i
sit arbejde med sin hund på denne måde. Hans personlige jagtinteresse er trådt meget i
baggrunden til fordel for schweisshundearbejdet, der kan være tidskrævende, hvilket denne
bukkepremiere også vidner om.
Når du har brug for en schweisshund
Hvis du skyder til vildt, som ikke ligger forendt umiddelbart ved skudstedet, er her et par gode råd.
- Kontakt altid kun en hundefører fra Schweissregistret. Disse hunde har de efterspurgte færdigheder og schweisshundeførerne er erfarne jægere der er uddannet til opgaven.
- Marker skudstedet så præcist som muligt.
- Undlad selv at gå rundt og lede – det gør eftersøgningen sværere for en schweisshund.
- Beskriv skudsituationen så præcist som muligt for schweisshundeføreren
Knæk og bræk
Virkelig flot artikel om schweisshundenes store arbejde – Godt skrevet Huntem!!
Tak for kommentaren – bestemt et stort og vigtigt arbejde schweisshundeførerne udfører. Det er også glædeligt at opleve, hvor mange jægere der bruger hundene når der er den mindste tvivl – eller hvis de ikke kan finde vildtet.
Interessant indblik i schweisshundenes store arbejde – god ide også at bringe den slags artikler – god læsning!
Tak for kommentaren Jan.
Spændende læsning – hold da op et stort og vigtigt arbejde de danske schweisshundeførere udfører.
God interessant læsning, afgivet skud = schweiss hundeførere . De gør et enormt stykke arbejde, tak til jer alle
Hej Kim,
Tak for din positive kommentar. Vi kan uden tvivl være stolte af vores schweisshunde og deres førere.