Jagtlandet Rumænien

Rumænien er et østeuropæisk land i det sydøstlige Europa. Landet grænser op mod Moldova, Serbien, Bulgarien, Ungarn, Ukraine og Sortehavet. Rumænien har et samlet areal på 229.891km2. I Rumænien har cirka 20 millioner indbyggere, hvoraf 1.883.425 bor i hovedstaden Bukarest.

Aktuelle Jagtrejser til rumænien

Se Alle rejser til Rumænien

Gå på opdagelse i jagtlandet Rumænien

Rumænien er et smukt land, hvis natur er meget varieret. Store dele af landet består af en blanding af højland og sletteland. Karpaterbjergene udgøres af nogle dramatiske klippeformationer, der brydes af store græsarealer på de skrånende bjergsider. I den sydlige del af Rumænien er landskabet præget af lavland, der gennemløbes af floden Donau, der er Europas næstlængste flod. I lavlandet ligger Bukarest ligeledes.

Rumænien har været i økonomisk vækst siden 2000 og været medlem af EU siden 2007. Dog har landet fortsat store økonomiske udfordringer. Rumænerne opfatter sig selv som efterkommere af den dakiske befolkning, der oprindeligt levede i Transsylvanien og i området nord for Donau i Romerrigets tid.

Drivjagt i Rumænien

I de senere år er Rumænien blevet et eftertragtet rejsemål for jægere, der ønsker at prøve nye udfordringer i form af en drivjagt. Rumænien har med sine enorme skovområder mange jagtoplevelser at tilbyde den tilrejsende jæger. Der tilbydes jagt på en bred vifte af vildtarter, hvor jægerne blandt andre kan opleve imponerende vildsvin, store hjorte, bjørne, ulve og råvildt. I nogle områder er jagttrykket lavt, hvilket betyder, at man på en drivjagt kan være heldig at nedlægge endog rigtig store trofæer. En ekstra charme ved den rumænske drivjagt er mødet med den rumænske kultur, hvor man ofte bliver fragtet rundt til områderne med hestevogn.

Jagten på den rumænske karpaterhjort

Jagten på karpaterhjort

Mange europæiske hjortejægere har en karpaterhjort på deres ønskeseddel. Karpaterhjorten tilhører en stor underart af kronvildtet. Disse hjorte kan opnå store trofæer og har en større kropsvolume end vesteuropæiske kronhjorte. Jagten på karpaterhjortene foregår som navnet antyder i og omkring bjergkæden Karpaterne. Derfor foregår jagten i stejlt terræn og ofte ufremkommelig skov, hvilket stiller høje krav til jægerens fysik. Jagtformen praktiseres overvejende i brunsten, hvor jægeren pürcher efter de brølende hjorte.

Bjørnejagt

Rumænien huser også en stærk bestand af den europæiske brunbjørn. Bestanden er så stor, at der hvert år gives licens til afskydning af et antal bjørne. Jagten på brunbjørn er spændende, og bjørnene skydes på pürchjagt eller som anstandsjagt i hochsitz ved foderplads. Rumænien er bestemt en overvejelse værd, hvis man har et ønske om at nedlægge en europæisk brunbjørn.

Jagt på brunbjørne i Rumænien
Dåvildt jagt i Rumænien

Dåvildtjagt

I de vestlige områder af Rumænien står der stærke bestande af dåvildt. Hvert år nedlægges store medaljetrofæer. Rumænerne har i årevis arbejdet med en selektiv afskydning, hvilket har resulteret i en meget stærk bestand med store trofæer imellem. Denne jagtform foregår normalvis kun som brunstjagt for at sikre at det er de helt rigtige dyr, som nedlægges og dermed tages ud af avlen.

Bukkejagt i Rumænien

Rumænien har også en mange områder en meget stærk bestand af råvildt. Dette betyder også at flere og flere jægere vælger at besøge Rumænien som et nyt alternativ til deres jagtrejse efter råbuk. Blandt andre er området omkring Transsylvanien kendt for meget stærke bukke. I dette smukke og bakkede landskab kan bukkejagten også fint kombineres med nogle flotte kulturelle oplevelser. Fortællingen om Grev Dracula stammer blandt andet fra denne egn.

Bukkejagt i Rumænien

Følg os på instagram

Instagram has returned invalid data.