Tekst: Huntem og Jette Veggerby
Billeder: Jette Veggerby og Huntem

 

Weimaraneren – en alsidig stående jagthund

Weimaraneren er en alsidig stående jagthund. I forhold til andre jagthunde såsom de støvende og apporterende hunderacer, kan den tage stand for fuglevildt og ”nagle” fuglen til jorden, indtil jægeren er fremme og klar til at afgive skud. Jagt med stående hund er en meget fascinerende jagtform, som de fleste jægere bliver bidt af, når først de har oplevet det, som kaldes ”en perfekt situation”.

Der er tale om det øjeblik, hvor hunden tager stram stand, pulsen stiger, og man med spænding sender hunden frem for at rejse fuglen i håbet om at kunne afgive skud. Situationen kan kun lykkes, hvis samarbejdet mellem hund og jæger fungerer. Weimaraneren elsker heldigvis at samarbejde og vil til enhver tid kunne arbejde selvstændigt for at løse de opgaver, som den får af sin fører.

 

Historien om weimaraneren

Weimaraneren kan spores tilbage til starten af det 19. århundrede, hvor den blev holdt ved hoffet i Weimar, som er beliggende centralt i Tyskland. Med baggrund heri fik weimaraneren sit navn. Racen blev oprindeligt avlet til at jage større vildt som for eksempel vildsvin, bjørne og klovvildt. Dengang var jagt kun forbeholdt de adelige, hvorfor weimaraneren også blev brugt i kampen mod krybskytter i hoffets skove.

Heraf fik den tilnavnet ”Det Grå Spøgelse”. Med tiden ændres jagtformen til også at omfatte småvildt såsom fugle og harer. Tyskerne anvender også weimaraneren til disse nye jagtformer.

Omkring 1890 begynder stambogsføringen af racen, hvilket gør den til en af de ældste tyske stående jagthunderacer, der er blevet renavlet i over 100 år. Det oprindelige mål med racen var at avle en nobel og pålidelig jagthund. I 1897 bliver den tyske weimaraner klub stiftet og repræsenterede den 4. specialklub i landet.Tyskerne var meget betagede af racen, og hundene havde deres daglige gang med familien, hvilket i dag er årsagen til, at hundene elsker at være sammen med mennesker.

Tyskerne var meget opsatte på at bevare racen og ønskede ikke, at den skulle blive for populær, så racen og avlen ville blive ødelagt. Derfor neutraliserede man de første weimaranere, som blev eksporteret til USA. Først omkring slutningen af 1900-tallet begynder racen at blive udbredt til Europa og USA.

Weimaneren – en stående jagthunderace

Sidst i 1950´erne blev de første weimaranere indført i Danmark af landsrets sagfører K. D. Nyegaard, der også var stifter af Dansk Weimaraner Klub i 1961. K. D. Nyegaard fik klubben anerkendt som specialklub under DKK i 1965, og samme år blev klubben også optaget som medlem af de stående hundes fællesrepræsentation FJD. K. D. Nyegaard importerede en korthåret han og tæve fra England, og hundene blev passet og trænet af en skytte. I dag er der omkring 600 weimaranere i Danmark, hvoraf kun ca. 50 er den langhårede variant.

Racen havde sin storhedstidi Danmark i starten af 80´erne, hvor hvalpetilgangen var over 100 og klubben udgav sin første årbog. I dag er hvalpetilgangen kun ca. 30 korthårede hvalpe om året, og der kan gå år mellem de langhårede hvalpekuld. Dertil kommer der ganske få importer af hvalpe fra vores nabolande. Således er det normalt at måtte vente i mere end et år, hvis man ønsker en hvalp af danske linjer.

Racen bruges næsten udelukkende til jagt og sælges derfor også primært til jægere og ses af den grund relativt sjældent i bybilledet. Hunderacen er meget lærenem og bruges også til konkurrencer som spor og agility og i markprøve-sporten. Blandt andet har racen de sidste fire år været repræsenteret på DM i Schweiss og i 2015 på Nordisk Mesterskab i Stockholm.

Fakta om weimaraneren

Kendetegnet ved racen er farven, som skal være sølvgrå, rådyr eller musegrå. Racen er en middelstor til stor jagtbrugshund, som kan være kort- eller langhårede. Racen er en af de fem racer i Danmark, hvor der er dispensation til halekupering – dette gælder dog ikke den langhårede variant, som ikke må halekuperes.

Weimaraneren er en smuk hund at se på med elegante bevægelser og muskulatur, der spiller under den tætte grå pels. Når hvalpen fødes, så har den i de første par døgn ”tigerstriber”. Man ved dog ikke med sikkerhed, hvilken funktion striberne har, men det kan tænkes, at det er en slags camouflage for de nyfødte hvalpe. Hvalpene er ikke i stand til at se eller høre de første 11-12 dage. Herefter begynder de at åbne øjnene og de første par måneder har hvalpene himmelblå øjne. Herefter aftager den blå farve og går over i lys grå. Med tiden bliver øjnene ravfarvet og øjnene kan godt blive ved med at ændre sig til mørkere, selv når hunden er op til tre-fire år.

Racen kræver nærmest ingen pelspleje , da den ikke har nogen underuld og er desuden fri for arvelige sygdomme. Man skal dog holde sig for øje, at der er tale om en meget selvstændig hund, der kræver en erfaren hundeejer, som har tiden og lysten til et højt aktivitets- og træningsniveau. Weimaraneren er en fantastik livsledsager, der knytter sig meget til sin familie og er god til børn. En weimaraner nyder nærhed og omgang med mennesker, dog er den reserveret over for fremmede og kan således være en af de få jagthunderacer, der er god som vagthund. Ligeså energisk den er på jagt, ligeså gerne vil den ligge foran pejsen, med i Fårup Sommerland eller på stranden.

 

Weimaraneren på jagt

Kigger man på de jagtlige egenskaber er det en race, som er stærk både før og efter skuddet. Racen er meget udholdende og har stærke jagtlige drifter, men den er også en sikker apportør og har stor vandpassion. På marken går racen i en god bredde med kontakt til føreren og sammenligner man den med andre stående racer, så går den ikke så bredt som en korthåret hønsehund, men heller ikke så snævert som en gammel dansk hønsehund.

Weimaraneren – man skal ikke skue hunden på hårene

Racen har to ulemper – det smukke ydre og den manglende underuld. Det smukke ydre gør, at racen appellerer til købere, der synes, den vil pynte på sofaen eller matcher den nyeste Gucci taske. Fra tid til anden bruges racen også i modeblade, hvilket får efterspørgslen til at blomstre hos ikke-jægere. Det er dog nærmest umuligt at købe en hvalp i Danmark, hvis du ikke er jæger. Desværre ser vores nabolande ikke altid på køberens evne til at aktivere racen. Weimaranerens anden ulempe er den manglende underuld. Dette betyder, at racen er nem at pleje og derfor nem at have inde, men det gør også, at racen ikke egner sig til andejagt i frostperioder, med mindre man vil investere i et neopren dækken.

Dansk weimaraner klub

I Danmark kan man blive medlem af Dansk weimaraner klub. Klubben har til formål at skabe et godt og positivt fælleskab om racen. Klubben har eksisteret siden 1961, og har derfor en lang og stolt historie.

Find mere spændende information om weimaraneren på dansk weimaraner klub’s hjemmeside www.weimaraner.dk
Du kan også følge racen på på Facebook under ”Weimaraner i Danmark”.

 

Læs også