Tekst: Huntem og Pernille Hansen
Billeder: Pernille Hansen
Breton’en – en charmerende franskmand
Kender du bretonen? Det burde du! Noget af en påstand, men som jæger er det vigtigt at have en god jagthund – en jagthund, der passer til den form for jagt, man praktiserer. Det gode ved breton’en er, at den behersker mange af jagtens facetter.
Breton'en en alsidig franskmand
Racen stammer fra Bretagne i Frankrig og opstod efter sigende ud af et mix mellem lokale jagthunde (oyselhunde) og engelske settere, som engelske jægere havde med, når de var på jagt i regionen. Breton’en minder om det land og den befolkning, som den stammer fra: Sej, ihærdig, lidt stædig, robust og vedholdende. Den er velegnet til flere forskellige former for jagt, men især til jagt på skovsneppe og bekkasin – og den er god til det! Men den kan så meget andet.
Man kan se breton’en udføre det klassiske markarbejde med stand for agerhøns og fasaner. Den kan også med succes bruges på jagten efter skovsneppe og bekkasin, som apportør på andejagten eller duetrækket, på jagt i fjeldet og skoven efter rype og skovfugl, på drev efter hjortevildt og ræv o.s.v. Det er således en alsidig jagthund, som samtidig har en fin størrelse og venligt udseende.
Breton’en som familiehund og jagthund
Breton’en er en dejlig familiehund, der er glad for og trives blandt børn, og den elsker at være i begivenhedernes centrum. Hvis man ikke påtænker at bruge sin breton til jagt, så kan man risikere at stå med en større udfordring. Breton’en er nemlig en meget arbejdsivrig hund med en stor portion energi. Hvis hunden ikke får brændt sin daglige energi af gennem jagt eller træning på marken kombineret med fx. en løbe- eller cykeltur med sin ejer, vil den typisk finde andre måder at få brugt sin energi på – og de er ikke altid lige hensigtsmæssige.
Passion for breton’en
Selv om breton’en elsker at sove i arm i sofaen (eller sengen) og har en overkommelig størrelse, skal man ikke tage fejl – det er en vaskeægte jagthund. Som modvægt til sin jagtiver, er breton’en blandt de mindste af de stående jagthunde og fylder ikke meget i hverken bilen eller i hjemmet. Men man skal være varsom – har man først anskaffet sig en breton, så ender man meget nemt med flere. Sådan gik det bl.a. for mig. Jeg fik min første breton i 1993. Den var to år gammel og blev min dejlige jagtkammerat de næste ti år. Men den var kun alenehund hos mig det første år. Allerede året efter kom min anden breton til, og siden da har jeg altid haft mindst to bretoner ad gangen, oftest 3-4! Og de trives så fint i flok. Breton’en er alt i alt en herlig jagtkammerat og et fuldgyldigt familiemedlem og en hund der passer til det meste jagt, der praktiseres i Danmark.
