”The glorious 12th”! Ét udtryk som de færreste danske jægere kender, men som kan få enhver britisk jæger op af stolen. Udtrykket refererer til den 12. august. En dato, der har den samme plads i hjertet hos en britisk haglbøssejæger, som den 16. maj har for en dansk riffeljæger.
Den 12. august starter grouse-sæsonen nemlig i England og Skotland, og dermed jagten på en af de fornemmeste, vildeste, hurtigste, dyreste og mest eftertragtede fugle en haglbøssejæger kan drømme om.
Passionen for grouse
Hvad gør denne fugl så speciel, tænker du måske? I denne artikel vil jeg forsøge at give et indblik i denne prægtige fugl og jagten herpå samt beskrive det bagvedliggende arbejde, der hvert år beskæftiger mere end 2500 fuldtidsskytter (også kaldet gamekeepers) i Storbritannien og genererer en omsætning på over 1.2 milliarder kroner. En traditionsbunden jagt med tweed i fantastiske omgivelser, som har fundet sted i mere end 160 år.
Umulig at opdrætte
Hvilken fugl taler vi egentlig om? Måske kender du mest af fuglen fra etiketten på den velkendte whisky ”The Famous Grouse Whisky”?
Den røde grouse stammer oprindeligt fra Storbritannien, på dansk kaldet rype. Det tætteste man som dansker kommer på denne hønsefugl, er den norske dal- og fjeldrype, hvor bestanden i disse år desværre er stærkt nedadgående.
Grouse kan ikke som fasaner, ænder, agerhøns mm. opdrættes for derefter at blive udsat i naturen. Der er gjort utallige forsøg, men alle med samme negative resultat. Derfor foregår al jagt på grouse på 100 % vilde fugle, som aldrig har set nogen form for voliere eller fodertønder.
På trods af dette vilkår bliver der hvert år nedlagt omkring 700.000 grouse. En af årsagerne til det høje antal er gamekeepernes utrættelige og møjsommelige arbejde, med at sikre så gode forhold som muligt for den fantastiske fugl.
Grousen lever på smukke lyngbeklædte bjergsider i små flokke, der kan blive op til flere hundrede. Den primære fødekilde er insekter og orme i jorden, samt den strittende lilla og røde lyng.
For at sikre at der hele tiden er frisk lyng at spise, afbrænder gamekeeperne hvert år store arealer, som de kommende år vil sikre vækst af ny frisk lyng, som grousen ynder at spise. Et hårdt og varmt arbejde!
Grousen er utrolig følsom over for sygdomme og vejrforhold. Særligt parasitter og orme har flere gange reduceret bestandene så kraftigt, at man flere steder har måttet indstille jagten. Eksempelvis har der ikke været afholdt én eneste ”driven day” på grouse i Wales siden 1983. Efter møjsommeligt arbejde er det dog lykkedes at få etableret en stærk bestand igen, således at der i år kunne afholdes den første ”driven day” på grouse i 34 år.
At sikre en sund bestand uden sygdomme kræver et hårdt fysisk arbejde i bjergene og på de stejle bakkesider. Blandt andet strøs jordbunde med vitaminer, flere fugle fanges ind for at blive medicineret for orme og bliver derefter sat ud igen. Det kræver ikke megen fantasi at forestille det anstrengende og hårde arbejde i at gå i lyng til knæene og forsøge at fange fugle ind for at medicinere dem og sætte dem ud igen. Vel at mærke på arealer, som ofte er på flere tusinder hektarer.
Alt dette arbejde, og meget mere, udfører gamekeepers i Storbritannien hver evig eneste dag, af kærlighed til naturen og vildtet. Nå ja, og som sidegevinst for at sikre jægere en god jagtoplevelse, eller ”shooting day” som man kalder det herovre.
Fantastisk udfordrende jagt
Der findes flere forskellige måder at jage grouse på, men det som for alvor kan få passionerede haglbøssejægere fra hele verdenen, til at valfarte til Storbritannien er en god ”driven day”. En “driven day” på grouse er en jagtform, hvor mellem 8-9 skytter står klar i skydegrave, mens fuglene bliver drevet frem af mennesker (kaldet ”beaters”) og hunde. Her bruges ofte springere og labradors.
At være beater er et hårdt fysisk job. Der er normalt mellem 20 – 30 beaters pr. dag til at drive fuglene frem til de 8-9 skytter. Hver beater får en dagsløn på ca. 500 kr., og det er ikke unormalt, at de store godser henter 20-30 studerende til at komme og bo på godset og beate grouse om dagen under sæsonen.
Jeg har selv haft fornøjelsen af at beate grouse og husker tydeligt første gang på Dinnet Estate en våd, blæsende og kold efterårsdag. Jeg startede frisk og frejdig kl. 09:00, viftede ivrigt og ihærdigt med det udleverede flag, og nød synet af den smukke natur. 8 timer senere var vi stadig i gang. Jeg var gennemblødt fra inderst til yderst, og jeg var ikke klar over, hvad der havde gjort mig mest våd; regnen eller sveden. For hold op, hvor var det hårdt at vandre op og ned af bakker beklædt af tung våd lyng, der bremsede ethvert skridt. Da dagen var omme, kunne jeg vrides og hænges til tørre som en træt karklud.
Et par dage senere var min opgave at agere loader for en udenlandsk jagtgæst, der var kommet til Skotland for at opleve en “driven day” på grouse. Mens jeg stod og kom nye patroner i min gæsts gevær, og efter bedste evne guidede ham til flest fuldtræffere, kunne jeg ikke undlade at bemærke beaternes beundringsværdige arbejde ude i horisonten. Sammen med hunde og råb fik de fuglene op på vingerne, og med smældende flag sikrede de, at fuglene fløj i den korrekte retning indover skyttekæden.
Og sikke et smukt syn! At stå klar med sit jagtgevær, høre de flagrende beaters i det fjerne, kigge udover landskabet, der står og åbner sig for én. Bakkedale beklædt med orange, lilla, rød og grøn lyng, søer der snor sig igennem landskabet, og måske man er så heldig at se enorme rudler med flere hundrede krondyr. Alt imens man spændt står og venter på, at den første grouse kommer flyvende.
Og med ét kommer de! Når grousen kommer på vingerne, sker det i en høj fart. Med op til 120 km/t. kommer de flyvende som små projektiler, og gerne lavt, hvilket gør det til en af de mest udfordrende fugle at skyde. Som gæsten jeg var loader for, udtrykte det ”it’s like japanese kamikaze pilots”.
Netop udfordringen i at ramme den hurtige fugl finder mange britiske jægere tiltrækkende, hvilket betyder, at der op til sæsonen skal trænes ihærdigt på flugtskydningsbanen, hvis man vil have en chance for at nedlægge et tilfredsstillende antal fugle. Særligt for britiske jægere er det at ramme fuglen det vigtigste aspekt ved jagten. Af samme årsag omtales en god jagtdag ofte som en ”shooting day” i Storbritannien.
En jagtdag, eller shooting day, er delt op i forskellige drev. Afhængigt af det ønskede antal nedlagte braces (grouse opgøres altid i par, kaldet brace), tages der som regel mellem 2 og 6 drev. Et drev starter ved, at beaters og hunde driver et stort område i en halvcirkel. Efterhånden som beaters nærmer sig skyttekæden i skydegravene, samles beaters og hunde for at gå tættere sammen. I god tid blæses der i et tydeligt horn, hvilket angiver, at skytterne nu kun må skyde bagud for sikre maksimal sikkerhed.
Drevet ender, når beaters er fremme ved skyttegravene, hvor skytterne har mulighed for at hilse på og takke det hårdtarbejdende folk. Hvis skytten har haft held med sin skydning, skal der på dette tidspunkt opsamles nedlagte fugle. Her kommer hundene igen på arbejde, og sammen med skytten, der kan udpege, hvor fuglene er faldet, finder de dygtige hunde og hundefolk, de smukke grouse i lyngen.
Derefter videre til næste drev.
Dyr fornøjelse
Udover at have gode skydefærdigheder, skal man også have en solid økonomi. At skyde grouse er nemlig ingen billig hobby, da et par grouse (brace) koster +/- 150 £ pr. brace.
Afhængigt af dag til dag og område til område, skydes der normalt mellem 40 til 300 braces på en dag, fordelt mellem 8-9 skytter. Med lidt hurtig udregning på en gennemsnitlig shooting day med 150 braces, kan man hurtigt ende op på en samlet regning på 20.000 kr. pr. jæger.
Med disse tal in mente, er der ingen tvivl om at grouse jagt er big business. Big business som spiller en central rolle i den økonomiske drift af de engelske, skotske, walliske og nordirske godser.
Billigere alternative jagtformer
Hvis man har lyst til at prøve kræfter med grouse jagt, men ønsker at skyde lidt billigere fugle, findes der heldigvis alternativer til den dyre drivjagt.
Grouse kan nemlig både jages som ”walked up”, hvor en skyttekæde sammen med hundefolk går et bestemt område igennem. Her får personerne og hundene, ofte Springer Spaniels, sendt grousen på vingerne, hvorefter det er op til skytterne at skyde grousen på opfløj. En ganske romantisk og hyggelig jagtform.
Endelig kan grouse også skydes over stående hund, kaldet pointers. Ved denne jagtform går en gruppe jægere igennem et område med en hundefører. Hundeførens hunde løber foran skytterne og eftersøger eventuelle grouse. Når hunden får fært af en grouse tager den stand, hvorefter skytterne gør sig klar til skyde grousen på opfløj.
Ved en bestemt kommando får hundeføren hunden til at gå efter grousen, som vil lette og forhåbentlig give en god skudchance til skytterne.
Walked up grouse og over stående hund er begge billigere jagtformer, hvor et brace koster mellem 30 – 100 £. Ved disse jagtformer har godserne nemmere ved at styre mængden af nedlagte fugle, hvilket gør jagtformen mere fordelagtig for områder, der har en begrænset bestandstørrelse.
Alle tre jagtformer har det til fælles, at det er en enestående oplevelse at skyde grouse i den smukke natur og en jagtoplevelse, der bør stå på enhver passioneret haglbøssejægers ønskeliste.
Meget spændende og interessant beskrivelse af denne jagtform
Tak for din kommentar.
Spændende indblik i arbejdet med grouse. Håber selv at kunne svinge bøssen efter denne elegante fugl en skønne dag.
Tak for kommentaren – drag ud og jagt oplevelserne!
Tak for kommentarerne. Artiklen giver et rigtig fint indblik i historien om og jagten på denne legendariske fugl.
Virkelig spændene læsning ! godt skrevet .Jeg høre meget gerne mere fra Jacob i Skotland .
Tak for din kommentar.
Glæder mig til at læse flere artikler fra Jacob om de forskellige jagtformer i det skotske højland.
Tak for din kommentar.