Helstegt rådyrsadel med kål og ærter

Helstegt rådyrsadel med kål og ærter

Det frie liv gør rådyrkødet mere mørt og giver smagen flere nuancer. Det anbefales, at kødet er gennemstegt, men dog stadig rosa, da det ellers risikerer at blive lidt tørt.
Ret Hovedret
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

  • Sadelstykket fra et rådyr
  • 150 g bælgede ærter
  • 1 stk forårs-spidskål, med let og løs struktur
  • 100 g smør
  • salt og peber
  • olivenolie
  • 600 g nye kartofler

Sådan gør du
 

  • Bælg ærterne.
  • Tag de yderste blade af spidskålen, og skær det i kvarte
  • Læg 4 spsk smør i en gryde. Brun det ved lav varme til al vallen er kogt ud og fremstår let branket på bundet, og giver en behagelig nøddeagtig duft.
  • Tænd ovnen og varm den op til 200 grader.
  • Kødet pudses for sener og krydres med salt, peber og dryppes med lidt olivenolie. Kødet lægges i et ildfast fad og stilles i ovnen i 15-18 minutter. Hvis man bruger stegetermometer, skal man opnå en kødtemperatur på ca. 54 grader. Tag stegen ud, dæk den til og lad den hvile i et kvarter.
  • Brun smør i en stegegryde eller sautérpande ved middelvarme. Læg spidskålen i og lad den brune på den ene side et øjeblik. Herefter tilsættes 1/2 dl hvidvin og 1/2 dl vand. Hæld de bælgede ærter i.
    Giv det hele et drys salt og et par drej på peberkværnen. Læg låg på og lad det dampe i 3-4 minutter ved middel varme.
  • Tag kål og ærter op. Læg det på et klæde, så det kan dryppe af. Dæk det til med klædet.
  • Skær de to filetter fra benet, og skær dem i tynde skiver. Læg 5-6 skiver kød på en tallerken. Anret med kål og ærter - og hæld en skefuld brunet smør over kålen.
    Servér evt. med nye kartofler. Jeg anbefaler æggeblommekartofler.
Har du prøvet denne opskrift?Lad os vide hvordan den var!