“Dirty” tomahawk-steaks af dåvildt med chimichurri-salsa

"Dirty" tomahawk-steaks af dåvildt med chimichurri-salsa

For at lave denne ret skal man kunne et lille slagtertrick. Det er ikke svært, men det kræver en god kødsav og en smule snilde. Vi skal nemlig lave tomahawk-steaks.
På tomahawk-steaks vil man gerne have, at ribbene på koteletterne er ret lange. Det nemmeste er at holde hele ryggen intakt uden at skære i ribbene, lave et snit på hver side af rygraden, så rygfileten kommer fri. Sav ned langs rygraden på hver side, således at du har to hele sider.
Skær ned mellem ribbene, så du får individuelle koteletter.
Når man har gjort det et par gange, er det ikke særlig svært.
"Dirty cooking" er en metode, hvor man tilbereder direkte i gløderne. Alt i denne ret er lavet direkte i gløderne.
Ret Frokost, Hovedret
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

Chimichurri-salsa

  • 1 stk chili, rød, finthakket uden kerner
  • 2 fed hvidløg, knust i en morter med lidt salt
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
  • 2 tsk tørret oregano, gerne vild oregano
  • 1 spsk rødvinseddike
  • 1/2 citron, saften herfra
  • salt
  • olivenolie

Tomahawk-steaks

  • 12-16 stk tomahawk-steaks, afhængig af hvor sulten man er
  • 4 stk søde kartofler
  • 4 stk porrer
  • olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du
 

Chimichurri-salsa

  • Kom chili, hvidløg og urter i en skål. Tilsæt olivenolie, til du har en pesto-agtig konsistens. Tilsæt dernæst rødvinseddike og citronsaft. Smag til med salt og ekstra citronsaft.

Tomahawk-steaks

  • Læg dine kartofler i gløderne. Vend dem hvert 5. minut. Når kartoflerne er stegt halvt igennem, placerer du porrerne i gløderne.
  • Krydr dine tomahawk-steaks med salt og peber og placer ligeledes dem i gløderne. Vend dem efter 3 minutter og giv dem 3 minutter på den anden side.
  • Når porrerne bliver sorte og brændte, vender du dem.
  • Halver kartoflerne og placer dem på et skærebræt. Tag den brændte skal af porrerne, og placer ligeledes porrerne på skærebrættet. Læg til sidst dine tomahawk-steaks oven på grøntsagerne og server med masser af chimichurri-salsa.
Har du prøvet denne opskrift?Lad os vide hvordan den var!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Recipe Rating