Bruschetta med sommerbuk og frugt

Bruschetta med sommerbuk og frugt

Prøv denne klassiske, italienske forret, bruschetta, kombineret med dansk sommerbuk.
Bruschetta er en antipasta af ristet, lyst brød, der kan varieres med forskellige toppings. Denne variant kan serveres som en lækker snack eller en forret.
Ret Forret, Snack
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

  • 1 midterstykket af en rådyrryg
  • 20 stk mandler
  • 1 håndfuld danske jordbær
  • 3 stk abrikoser
  • 1 bdt aspargesbroccoli. Kan du ikke få disse ved grønthandleren, kan de erstattes med grønne asparges eller forårsløg
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk æblecidereddike
  • olivenolie
  • salt og peber
  • 8 skiver god flute

Sådan gør du
 

  • Rens jordbærrene og udsten abrikoserne. Halvér jordbærrene og skær abrikoserne i tynde skiver. Læg det hele i en skål.
  • Rør æblecidereddike og honning sammen - hæld det over frugten. Marinér frugten i køleskabet i en times tid.
  • Skær mandlerne i splinter og rist dem på en varm pande, til de begynder at tage farve. Hæld mandlerne i en skål og dryp 1 spsk æblecidereddike over dem, mens de stadig er varme.
  • Tag fileterne fra benet, og skær derefter disse ud til otte medaljoner. Gem evt. benet til fond.
  • Aspargesbrocccolien dampes i vand, eddike, salt og peber.
  • Brødet ristes på en varm grillpande. Brødene lægges på tallerkner og dryppes med en god olivenolie.
  • Medaljonerne vendes i olivenolie og lægges på grillpanden. Drys med salt og peber. Steg ca. 1-2 minutter på hver side.
  • Anret medaljonerne på hver sin brødskive. Imellem dem lægges den dampende aspargesbroccoli. Den marinerede frugt lægges på, gerne sammen med den lage, som den har ligget i. Mandlerne drysses over sammen med en smule salt og friskkværnet peber.
Har du prøvet denne opskrift?Lad os vide hvordan den var!